Tog afsked med Jambiani i blændende smukt vejr, lidt ærgerlige over de to dages vejrlig ikke var byttet rundt – og samtidig kunne vi dÃ¥rligt tillade os at klage. De enkelte regnvejrsdage vi har haft, har virkelig været i fÃ¥tal.
Vi havde lavet en aftale med chaufføren der havde kørt os herud, om at hente os igen. Mon han huskede det? Der var ikke meget tid at give af, før vi skulle mødes med gruppen igen – men selvfølgelig kom han. Klokken var præcis 9.00, hvilket betød vi kunne nÃ¥ at spise frokost da vi returnerede i Stone Town, pÃ¥ det der næsten var blevet vores stamrestaurant nede i havnen.
Kors hvor snakken gik da vi stod i køen til paskontrollen, og det fremgik klart at alle havde nydt “breaket“ som et velkomment pusterum. De forskellige oplevelser hver især havde gjort på Zanzibar blev udvekslet, og palaveren forsatte da vi gik ombord på færgen der sejlede ved middagtid. Men så forstummede den også helt automatisk. Årsagen var to timers høj søgang, hvor adskillige blev søsyge, før vi nåede over til fastlandet og Dar Es Salam.
Dave og Mark kom ned med trucken til havnen og hentede os, og der blev lige tid til at handle lidt ind, hæve på diverse plastikkort, hvilket ikke havde været muligt meget længe, og hvorfor der til sidst havde været særdeles lavvande i pengebeholdningen.
Tilbage over bugten med den lille færge der gik i pendulfart, og ud til campen. Morten og jeg var på madholdet. En snak efter maden, og så til køjs.
