Archive for maj, 2007

Lør 28.jan. 2006

lørdag, maj 26th, 2007

Op kl. 6.00. Kl. 6.30 morgenmad, og kl. 7.00 morgenmøde hvor Fortune fortalte lidt om rejseplanerne. Kort sagt man spilder ikke tiden nÃ¥r man rejser med Nomad Tours. Fra tidligere vidste vi ogsÃ¥, at hver dag ville blive sÃ¥ oplevelsesrig, og fylde os med indtryk der krævede ugers fordøjelse bagefter. Vi provianterede inden vi kørte ud af Nairobi, og Fortune kontaktede lufthavnskontoret en sidste gang, men desværre var der intet nyt om Per J’s rygsæk.

Vi var ikke kommet mange kilometer fra hovedstaden, før den konfertable asfaltvej ændredes til en støvet bumlet og hullet vej. Wauv for en udsigt. Kan vi ikke gøre holdt Fortune. “Jo,” og Fortune forklarede da vi stod og beundrede dalen og den vidde udsigt, at det var “Great Rift Valley,” en kæmpemæssig dalsænkning som strækker sig fra Masai Mara i vest, og igennem landet helt ud til østkysten ved Det Indiske Ocean.

“Come and look, just look.” Ved siden af os var der boder, og jeg fik følelsen af nærmest at blive overfaldet af sælgere, fordi jeg lod mig lokke til at se. “Hjææælp,” ind i trucken – fredet. Vi rullede videre imod Nakuru Lake, hvortil vi lettere støvede men godt rystede sammen, ankom først pÃ¥ eftermiddagen.

Åh hvor var de kære. Vi var ikke mere end lige hoppet ud af trucken, da vi så en flok sorthovedet Vervet aber, og gik totalt foto-amok.

 

 

Heldigvis vil jeg næsten sige, kaldte Fortune. Vi skulle over og sætte vores telte op og lave frokost, før vi kørte på en “gamedrive” i nationalparken der omkransede Nakuru Lake.

Hold da op jeg blev virkelig overrasket. Havde haft en forestilling om kun at skulle se en masse flamingoer, men vi sÃ¥ bÃ¥de zebraer, diverse antiloper og gazeller, en hel næsehornsfamilie med en lille unge, aber, storke, bøfler m.m. før vi nÃ¥ede vores mÃ¥l, søen med dens hundrede tusinder af flamingoer – og uden overdrivelse et helt formidabelt fantastisk lyserødt syn for guder. Hvordan ellers beskrive en 62 km² stor lavvandet sø, fyldt med langbenede spankulerende flamingoer, der indimellem lettede i hobetal for siden igen at lande i glideflugt. Samtidig med at man kunne se bjergene, som en silhuet i baggrunden fortone sig i blÃ¥ nuancer.

Det var utrolig smukt, ogsÃ¥ selv om mine forventninger forinden havde været skruet gevaldigt op, grundet filmatiseringen af “Out of Africa.” I en scene hvor Merryl Streep alias Karen Blixen, flyver med sin elskede Denys Finch-Hatton over Nakuru søen, ser man tusinder og atter tusinder af flamingoer lette under deres lille fly, som en lyserød sky. En filmscene der havde gjort et stort og uudsletteligt indtryk, og i dag kunne jeg betaget stÃ¥ og iagttage det ægte og virkelige scenarie.

 

 

Tilbage i lejren gik solen ned, og i lejrbålets skær blev aftensmaden indtaget. I mørket omkring os nød vi lyden af bavianernes brølen, der blandede sig med chikaderne‘s aftensang, og stemningen af at være i Afrika forstærkedes, ikke mindst via den rytmiske tam-tam fra nogle trommer i det fjerne. Men fra nydelse, blev disse trommer en plage, tam-tam-tam, for de forsatte den ganske nat. Der var fest i en nærliggende landsby til den lyse morgen.