Selv om det var afrejsedag i dag, havde vi efter morgenmaden tid til en smule sightseeing i et nærliggende butikscenter. Den kvindelige ejer af lodgen, advarede os imod at stoppe op undervejs til centeret, hvis nogen henvendte sig til os.
Det er ikke af vejen, at have situationsfornemmelse og være opmærksom på sine omgivelser, men vi mødte nu kun lutter venlige og smilende mennesker. Man skal altså også passe på ikke at blive for hysterisk, selv om hun indgående fortalte os hvordan hendes grimme buldog, der snøftende rendte rundt imellem benene på os, havde reddet hendes liv mindst fem gange.
I den lille gårdhave der ligger lige uden for vores værelse, står det smukkeste jacaranda-træ i fuldt flor. Det måtte foreviges som det sidste, såvel som Josef og Charl blev det i lufthavnen. Knus og kram, men vi ses jo igen. Vi har allerede vilde planer om vores næste rejsemål, som vi har indviet Charl og Josef i. “Hvad siger I til at køre til Uganda? Kunne det ikke blive spændende og tage på trekking ind i junglen, for at finde gorillaer.†De var fyr og flamme, og vilde med ideen, så hvem ved?
Windhoek lufthavn, check in, pas, bording kontrol, vi fløj rettidigt og direkte til Jo‘burg, som afrikanerne kalder Johannesburg. PerJ. der var sÃ¥ uheldig at miste sin bagage ved ankomsten til Afrika, var nu sÃ¥ heldig at den var fundet, og kunne i modsætning til alle os andre drage hjem med en rygsæk fyldt med rent tøj. Johannesburg – Zürich og Zürich – København. Endnu et Afrika eventyr var slut, og for 18 danskere er Botswana og Namibia ikke længere helt ukendte lande.