Selv om det stadig var â€nat,†havde Josh sørget for kaffe, hvilket hjalp gevaldigt pÃ¥ opvÃ¥ningen. Vi havde aftalt at skulle mødes med en guide oppe ved lodgen kl. 6.30, for at køre pÃ¥ en gamedrive i nationalparken.
Og dejligere start på en dag er umulig at få. Det var et betagende syn, at køre ud over sletten imens solen stod op, og farvede himlen violet. De mange forskellige antiloper og gazeller var ude på deres fælles morgenvandring i store flokke, og holdt vagtsomt øje med os da vi langsomt kørte forbi. Ørne svævede over os, guineafowl en hønsefugl, spænede henover jorden i selskab med koritrappe, den tungest flyvende fugl i verden, og mange andre fugle.
“Look to the right,†alle kiggede ud og fik øje på en hyæne der jagtede et vortesvin, og lidt senere så vi bøfler og en lille flok elefanter. For ikke at tale om den imponerende ørn, der sad med en endnu klukkende hønsefugl i kløerne, og alligevel ganske kort efter (måske fordi vi forstyrrede den), lettede med sit bytte .
Efter ca. 3 timers kørsel, dybt koncentrerede og med øjne pÃ¥ stilke for ikke at gÃ¥ glip af noget, vendte vi tilbage til vores camp – og sÃ¥ var der dømt ren afslapning, lige indtil en eller anden foreslog, om vi ikke skulle prøve at komme ad skrænten bag vores teltlejr og ned til vandet. Vi havde siddet og kigget ud over søen, hvor vi fik øje pÃ¥ flokkene af bøfler og elefanterpÃ¥ den anden side. MÃ¥ske vi kunne komme lidt tættere pÃ¥ flodhestene der lÃ¥ og gryntede ude i vandet, og en lille vovemodig gruppe drog af sted, og zig-zaggede sig vej igennem vildnisset.
Der var godt nok lidt længere end nogen af os havde troet. Især da dyrevekslerne vi gik af blev smallere og smallere fremkom tanken, er vi nu ikke lige dumdristige nok, måske lidt for eventyrlystne. Hvad nu hvis vi mødte et modgående dyr, for der var vitterlig passager hvor krattet var så tæt, at vi umuligt kunne trække til siden. En flodhest eller en løvefamilie ville nok ikke gå baglæns.
Heldigvis traf vi ingen dyr, før vi kom ned til søbredden. Lidt i skygge af buske og siv, 15 – 20 meter fra os lÃ¥ et par flodheste og gloede ligesÃ¥ nysgerrigt pÃ¥ os, som vi pÃ¥ dem. Uh, et gab sÃ¥ stort og sikke bisser. “Er der nogen der vil med tilbage til campen?†Jeg syntes nok lige, vi havde bevæget os lidt for langt væk fra lejren, og var ikke længere stolt ved situationen. Jeg tænkte pÃ¥ hvad jeg havde lært. Overrask ikke de vilde dyr ved at komme snigende, lad dem kunne høre du kommer, sÃ¥ vil de oftest selv bevæge sig væk.
Hold da helt fest, hvor et par stykker af os plaprede løs, det bedste vi havde lært, helt sikre på vi reddede gruppen fra et løveangreb. Og midt i det hele kunne vi pludselig konstatere, at vi var kommet ud af kurs. En mindre kløft afskar os pludselig fra lejren, vi kunne se på den anden side. Annette og Henrik forsatte frem langs kløften, vi andre gik tilbage af sporet, men hvem stod og grinede i lejren, da vi endelig nåede frem…
Jeg ved ikke om de var bekendt med, at Jesper som vi havde lært at kende, i morges fortalte om en løvefamilie han havde set i netop det område i går, da han var på gamedrive i sin jeep med sine turister. Men de øvrige der var blevet i lejren, imens vi andre var på eventyr, havde også deres at berette. De havde morsomt nok, i mellemtiden haft besøg af en velvoksen flodhest, der stille og roligt var travet forbi teltene.
Lidt senere rumsterede det i græsset, og en flok smÃ¥ ivrige surikater vimsede forbi, pÃ¥ vej over til en lille nærliggende græshøj. Oprejst pÃ¥ bagbenene skiftedes de til at holde vagt og skue ud over omgivelserne. Hvad var nu det for nogle underlige blege to-benede nogen, som havde lavet mærkelige â€buler†pÃ¥ jorden, som de kravlede ind og ud af, lige ved siden af vores hjem. Det viste sig surikaterne havde deres bolig i højen.
Eftermiddagen blev brugt på en planlagt sejltur på søen. Med alle sanserne vagt var der igen masser at se, bl.a. et hav af fugle i alle afskygninger, farver og størrelser. Hejrer, storke og ørne, afrikansk saksnæb, diverse isfugle og hammerhoved, pelikaner og mange mange flere.
Vi så forskellige antiloper, de farlige bøfler, og lumske krokodiller lurede på bredden. Og vi så et hav af flodheste der flød i vandskorpen, gabte eller vrikkede med ørene, hvis ikke de dykkede ned under vandet når de ligesom fik nok af os nysgerrige turister.
Og til sidst fik vi den fantastiske oplevelse at se badende elefanter, efterfulgt af en ubeskrivelig smuk solnedgang over søen, før vi totalt mættede af indtryk, vendte hjem til en hyggelig aften i vores teltlejr.
