Fra mit telt kunne jeg se Josh havde sat vand over til kaffe, og det kunne jo nok lokke en ud af soveposen. Brrrr… flere havde frosset i nat. Ja, egentlig er det jo ikke kulde man forbinder med Afrika, men det er også kun når vi er oppe i højlandet.
Efter morgenmaden var der lige tid til og gå ned til Naivasha søen. Den viste sig at ligge så tæt på vores lejr, så jeg bedre forstod, hvorfor flodhestene i går aftes havde lydt som om de gik i “baghaven.†Deres grønten var det sidste Morten og jeg havde hørt, inden vi faldt i søvn.
Solen stod op, og vi kunne ikke få et smukkere syn af Naivasha til afsked. Selv de grimme marabou-storke, der stod som silhuetter ved søbredden, bidrog til skønheden. Du godeste hvor var det betagende, og synd vi ikke havde mere tid, men der lå andre planer og ventede.
Klokken var 7.00, da vi igen rullede ud på den støvede vej. “Kan vi ikke lukke vinduerne folkens.†Det hjalp ikke, de var allerede lukkede. En venlig sjæl sendte vådservietter rundt, og kort efter lignede vi et hold rejsende kirurger med støv på hjernen. Vi var ihvertfald et kosteligt syn, som vi sad der alle mand med servietter for næse og mund.
Endelig nåede vi frem til asfalteret landevej, og næste stop blev Nairobi, hvor vi i et kæmpe supermarked der havde alt fra synåle til biler, hurtigt fik handlet ind. Tænkte der nok ikke blev bedre mulighed for at proviantere end nu, og købte lidt energibomber i form af chokolade, rosiner og nødder til vores bjergbestigning.
Nairobi er en by fyldt af modsætninger. Moderne og gammelt, fattigt og rigt. Fra moderne højhusbyggeri til små lave huse. Fra det store moderne supermarked vi handlede ind i, til gadehandlere af enhver art. Josh udpegede forskellige bygninger og seværdigheder, såsom den første præsidents mausoleum, universitetet og ministeriet. Generelt syntes jeg man kan betegne Nairobi som en grøn by. Vi så mange parker, træer og blomster, på vores vej igennem byen ud til lufthavnen, hvor vi sagde farvel til Ida og Per. Det var hårdt, ikke mindst grundet de triste omstændigheder.
Tidsrammen var presset. Fortune og Josh foreslog om vi kunne lave frokost imens vi kørte. Det var OK fra vores side, og blev tilmed en underholdende affære, takket være Josh og Hanne’s artisteri. Balancekunst med et stk. salathoved og tomater. Jongleren med store kokkeknive, imens mayonnaise, peanutbutter, brød m.v. gik pÃ¥ omgang. Fortune trykkede pÃ¥ speederen, Marvin slingrede og Hanne gik linedans i mellemgangen, imens hun balancerede med et stort fad og servicerede sit publikum – applaus.
Jo, tidsrammen var presset. Vi skulle nå Arusha og “Snake farm†inden kl. 16.00, hvor fra PerJ., Hanne og Alex, Morten og jeg skulle videre til Moshi nærmeste by ved Kilimanjaro. Vi kørte syd over og igennem Kijiado hvor masaierne, var let genkendelige i deres “shuka’er,†altså deres rød og blåternede klædning. Et stolt og smukt stammefolk, der lever af deres kvæghold.
Længe kørte vi igennem vanvittig tørt slettelandskab, der forsatte langt ind i Tanzania, hvor dyreskeletter lå flere steder og vidnede om dette års langvarige tørke. Ind imellem fik vi dog øje på både struds og zebra, eller en enlig masai der vandrede med sine geder.
Fortune talte i mobiltelefon med dem der skulle hente bjergbestigningsholdet. De foreslog vi blev sat af ved et hotel i Arusha – om det var i orden? Ja, ja, ingen problem i det, og der holdt da ogsÃ¥ som aftalt et folkevognsrugbrød og ventede. Vi omlæssede hurtigt vores bagage, og tog afsked med resten af “kaffeholdet.†For pokker hvor var det underligt, først oplever vi alt i fællesskab, og pludselig skal vi opleve hver for sig. “Farvel venner, og god tur til Serengeti og Ngorongoro.†Ulla og Flemming, Bente, Annette og Henrik, Lene, Helle og Flemming, stod og vinkede farvel til os, da vi rullede ud fra parkeringen imod nye eventyr.
På vejen til Moshi, talte vi om hvor surrealistisk det føltes, at om alt gik vel og som vi ønskede, ville vi alle 5 stå på toppen af Afrika’s højeste bjerg om bare fem dage, og som når man taler om solen, dukkede det op i horisonten med sin snehvide top, og påmindede os om dets højde 5.895 meter.
Det var egentlig en smuk tur, ruten mellem Arusha og Moshi, omgivelserne blev tiltagende mere grønne, og efter en lille times tid kørte vi ind gennem porten til Springlands Hotel hvor vi skulle overnatte.
Efter et fælles aftensmåltid, fik vi travlt med at ompakke alt vores bagage. Hvad skulle med op på bjerget, og hvad skulle opmagasineres. Det var aldeles vigtigt ikke at mangle noget, og samtidig ikke at have mere med end det allerhøjest nødvendige.
Alt var efterhÃ¥nden gjort klar til morgendagen, men roen til at kunne sove manglede, og jeg gav mig til at læse om højdesyge. Skræmmende godnatlæsning? – nej. Jo mere viden jeg havde omkring symptomerne og de forholdsregler der var, jo mere tryg følte jeg mig – og læste……
Den altafgørende faktor ved højde er ilt, mængden er halveret i 5800 meters højde, og man skal være opmærksom pÃ¥ højdesygesymptomer, som hovedpine, appetitløshed, kvalme, opkastninger, evt. synsforstyrrelser, ændret bevidsthedsniveau, gangbesvær, hurtig vejrtrækning, hoste, ødemer af øjenomgivelser, hænder og fødder. Højdesyge har intet med kondition eller fysisk udholdenhed at gøre. Den rammer tilfældigt og kan ikke forudsiges, og alligevel hævder man at kvinder er mere udsat, samt unge med god kondition? AltsÃ¥, det er vigtigt at være obs. pÃ¥ symptomerne der i værste fald kan udvikle hjerne- eller lungeødem – og sÃ¥ er den virkelig gal. Ned siger de kloge, sÃ¥ snart 2 – 3 symptomer viser sig. Den bedste behandling, hvis ikke man ønsker og stille træskoene.
Selv om Kilimanjaro kaldes bjerget, hvor man kan vandre til toppen, omkommer mere end en snes vandringsmænd pÃ¥ bjerget hvert eneste Ã¥r. OK det var mÃ¥ske alligevel ikke den hyggeligste godnatlæsning, men ikke desto mindre vigtigt at vide og erkende realiteterne. Morten og jeg har derfor ogsÃ¥ mentalt forberedt os pÃ¥, at uanset hvordan turen op ad bjerget forløber, sÃ¥ vil vi tage det som en kæmpeoplevelse, at nÃ¥ sÃ¥ langt vi nu engang nÃ¥r. Men for pokker, jeg ved samtidig, at vi alligevel vil kæmpe for at stÃ¥ pÃ¥ toppen af “Afrika‘s tag.†Og i morgen er dagen – hvor jeg dog glæder mig.