Hvad er klokken – 10.00? Er det næste dag? Er det virkelig blevet søndag? Drømmen blev afbrudt adskillige gange i nat. Det var absolut ikke nemt at sove i næsten opretsiddende stilling, omgivet af andre roterende, rastløse og til tider højt snorkende flypassagerer. Der gik lidt tid før hjernevindingerne langsomt kom i omdrejninger, og jeg registrerede at vi var landet. Jeg havde siddet pÃ¥ min flade i sÃ¥ lang tid, at jeg helt stivbenet stavrede ud af flyveren. Nye breddegrader. Temperaturen en radikal anden. Et uforstÃ¥eligt fremmed sprog. Masser af sorte mennesker – langsomt blev trancetilstanden afløst af lidt tankevirksomhed. Aha, Johannesburg lufthavn – AFRIKA.
Ha-ku-na-ma-tata – jeg skal love for vores tÃ¥lmodighed blev sat pÃ¥ prøve. En lille pÃ¥mindelse i kulturforskelle, en lille pÃ¥mindelse om lige sÃ¥ godt først som sidst, og vænne sig til at skrue tempoet ned. Det betød over én time i kø foran paskontrollen, hvor vi stod tæt pakket og sveden haglede af os. Derefter godt en halv times venten ved bagagen, hvor Bente’s rejsefælle PerJ. mÃ¥tte vente forgæves pÃ¥ sin bagage som var forsvundet – og hvor Conny blev en uvurderlig hjælp. Hun har for mange Ã¥r siden boet og levet i Sydafrika. Hun trak i trÃ¥dene, og enden pÃ¥ det blev at Swiss Air gav PerJ. tilladelse til at handle tøj, sovepose, sko m.m., og sende regningen til dem. Endnu tre kvarter for at veksle penge, og endelig, endelig kunne vi utÃ¥lmodige efter at komme af sted, alle sammen forlade lufthavnen.
Fra â€Nomad Tours†(vores sydafrikanske rejsebureau, vi havde benyttet sidste gang vi var i Afrika), havde de sendt Charl. En hvid afrikaner, først i tyverne, og – ups – var han ikke liiiige ung nok, og havde han mon nok erfaring som turleder. Det skal jeg love for han havde – vores tanker blev senere gjort aldeles til skamme, og Josef der var sort afrikaner, en rolig, tillidsvækkende og dygtig chauffør, kom vi ogsÃ¥ til at værdsætte og holde meget af.
Det var disse to personer som hentede os i det der skulle blive vores rullende hjem for de næste 16 dage. I en flot hvid næsten splinterny og skinnende truck, ved navn “Kurt.“ Ombygget så anhængeren var indrettet som bus, med baggageboxe bagerst til rygsækkene, med en stor køleboks, en vandtank, et køkken, og et solsejl til at rulle ud på siden så vi kunne være i skygge når vi sad og spiste frokost, og ih guder hvor vi senere kom til at værdsætte dette, og som det sidste var der selvfølgelig også plads til telte, sovemadrasser og feltstole.
Så selv om vores rejseform vi sammen med Ida og Per havde prøvet før, og beskrevet i nogen grad primitiv inden afrejsen, for vores nuværende rejsefæller, ja så tror jeg efterfølgende alle alligevel kom til at opleve indretningen, med diverse medbragte remedier, som den rene og skære luksus ind imellem. For man skal ikke kimse af en stor vandtank, når man indlogerer sig på en “lodge†og de desværre ikke lige har vand. Og man skal ikke kimse af at ligge i telt, når der på “lodgen†i ens værelse kravler edderkopper sammen med andet kryb af anseelig størrelse.
NÃ¥h, men spændte pÃ¥ eventyret rullede vi ud pÃ¥ landevejen, hvor første stop blev et stort indkøbscenter ½ time før lukketid. Vi nÃ¥ede derfor kun lige at proviantere lidt snacks, plus 10 liter vand, inden PerJ. returnerede med sine indkøb. Nye underbukser, et par T-shirts, et par shorts, tandbørste og pÃ¥ fødderne et par nye sandaler. Per’s bagage bestod fremover og helt enkelt kun af indholdet i en hvid plasticpose, hvilket virkede helt barokt i forhold til vores andres store rygsække, spækket med alt muligt aldeles uundværligt – og der blev godt nok grinet, selv om han under sine hæsblæsende indkøb ikke nÃ¥ede og anskaffe en sovepose, men galant tilbød vores turleder Charl ham sin.
Vi kørte direkte fra Sydafrika imod Botswana’s grænse, som vi nÃ¥ede ved 18-tiden, og forsatte dernæst til vores lodge “Kanye Motze.†Et særdeles hyggeligt sted, hvor alles længsel og første tanke selvfølgelig var et bad – men ak, vand er som tidligere nævnt ikke en selvfølge i Afrika. “MÃ¥ske nÃ¥r vi at fÃ¥ løst problemet til i morgen,†sagde den venlige lodge ejer. Men hvor skal det i det mindste blive pragtfuldt, at komme ned og ligge vandret i nat.