Vores første tanke i morges var selvfølgelig – Rob. Hvordan havde han det? Væsentlig bedre. Det var rigtig dejligt at høre, men i samme Ã¥ndedrag fik vi at vide, nu var Rusty blevet syg. “Das ist malaria,“ sagde doktor Frank. Denne gang uden at virke tvivlende. Vi befinder os desværre ogsÃ¥ i et af Centralafrikas omrÃ¥der, hvor det ikke med sikkerhed er til at sige, hvor stor en del af myggebestanden der er resistent.
Igår havde vi drøftet i gruppen, om vi skulle køre videre eller blive. Hvem der ønskede at tage på travetur i bjergene der ligger bag os, eller ej. Vi blev hurtigt enige om, at det hele afhang af Rob. Og i dag ved vi, at vi selvfølgelig bliver en dag mere, så at dels Rob kan restituere sig, og Rusty forhåbentlig få det bedre.
Ingen orker at drage på den 25 km lange travetur, det er simpelthen for varmt. Og desuden er Morten begyndt at løbe på toilettet, noget mere end rart er. Så jeg måtte have vores lille rejseapotek frem igen. Morten fik et par tabletter Imodium, og efter et par timers søvn i teltet ser han heldigvis ud til at have det lidt bedre.
Ida og jeg vaskede tøj, og trucken fik også en rengøring indvendig, ja selv vinduerne blev pudset. Det var ikke så værst, for det var virkelig tiltrængt.
Resten af dagen gik med at drive eller bade i Lake Malawi – men ikke for meget. Ida og jeg har en lille mistanke om, at selv om søen er meget stor, sÃ¥ kan det mÃ¥ske ikke helt udelukkes, at der kan være bakterier eller smittefare i vandet. Ja hvem ved? Vi er i hvert fald blevet ekstra forsigtige.
Jeg har også haft travlt med at skrive postkort, som jeg købte af en lille sød dreng nede på stranden. Han havde selv tegnet dem, hvilket jeg slet ikke kunne stå for. Og så var der den unge teenager der kom forbi. Han var nysgerrig på en sød måde, og ville gerne praktisere sit
skoleengelsk, hvilket han for øvrigt var dygtig til.
Han fortalte også lidt om sig selv og de andre unge i landsbyen. Hans mor var lærer, så han kendte betydningen af at studere, hvorimod mange af de andre unge blev væk fra skolen for at fiske. Egentlig havde de ingen valgmuligheder, sagde han, for det var deres egne forældre der bad dem om det.
Ved siden af os vaskede de unge kvinder tøj i søen, for efterfølgende at brede det ud i sandet, hvor solen hurtigt tørrede det. En kvægdriver kom også forbi. Jo – jeg er blevet overbevidst om, der er altid noget at se eller opleve, uanset hvor i Afrika man befinder os.
