Øv alt måtte pakkes ned, vådt og fugtigt, det regnede voldsomt i nat. Hurtig morgenmad, og dernæst afgang kl. 6.30. Lidt hyggeligt at sidde i vores gamle ramponerede truck, og sammen være på farten igen.
Vi vinkede farvel til Tanzanias hovedstad Dar Es Salam â€Fredens havn,†som vi af en eller anden grund syntes vi nu havde lært en lille bitte smule at kende. En mix af afrikansk og arabisk som i Stone Town, en hektisk og larmende storby, med en infernalsk støj af dyttende biler, mennesker og atter mennesker, rÃ¥ben, gøende hunde, skrydende æsler m.m. En by hvor vi havde konstateret, at enten militær eller politi altid stod med geværer eller maskinpistoler, pÃ¥ nær sagt hvert gadehjørne. Det havde virket lidt voldsomt, men var øjensynlig nødvendigt i â€Dar,“ som befolkningen i daglig tale kaldte deres by.
OK – som Dave i gÃ¥r underrettede os, skulle det atter blive en af de rigtig lange transportdage, med 650 km til safariernes hovedstad Arusha, og vi glæder os rigtig meget til endnu et nyt højdepunkt pÃ¥ vores fantastiske Afrika-rejse.
Atter engang startede vi opturen over bjergene til højlandet. Jeg undres forsat over frodigheden i det centrale Afrika, vi nu har kørt igennem i flere uger. Bushen er fyldt med træer og buske i det høje græs, (ikke at betragte som en skov, men mere som spredt bevoksning), og ligegyldigt hvor er der hytter, fra enkelt liggende til 4 -5 stykker eller flere, nogle gange timers gang fra alfa vej.
Vi passerede selvfølgelig også igennem større landsbyer, nogle med lidt forretninger og en enkelt skole i ny og næ. Disse var i øvrigt altid genkendelige, ved at de var malede blå. Og vi passerede forbi store arealer med ananas troede vi, indtil Dave belærte os om at det var sisal-planter, som er en af Tanzanias store eksportvarer (sisal-reb), sammen med i øvrigt kaffe, bomuld, acajounødder og tobak.
Hen pÃ¥ eftermiddagen kunne vi øjne et fantastisk smukt bjerg, der med sin sneklædte top rejste sig midt pÃ¥ den flade højslette. Et bjerg der blev skabt efter en række vulkanske udbrud for godt 1 million Ã¥r siden. Er nogen i tvivl? Nej vel – det var selvfølgelig Kilimanjaro. Afrikas højeste bjerg pÃ¥ 5.895 m. Det er oftest indhyllet i skyer, sÃ¥ meget at gennemsnittet for klart vejr kun er 26 dage om Ã¥ret. Hvor heldig kan man være – ja jeg spørg bare. Dave stoppede trucken, for vi havde ramt en af de gode 26 dage, og fotografiapparaterne klikkede.
Fra Korogwe til Mwanga og Moshi, for at ende i Arusha. Som forudset en lidt hård køretur, men samtidig også ad den hidtil bedste vej, hvilket forklarer hvordan det overhovedet var muligt, at tilbagelægge den afstand vi kørte i dag.
Det var naturligvis mørkt da vi nåede frem, hvor Dave til gengæld havde en lille overraskelse i ærmet. Vi blev fritaget madlavning, for personalet på campen havde allerede tilberedt en lækker barbecue til os. Bagefter blev vi fortalt, at der klods op af campen lå en slangefarm, der var gratis at besøge for campisterne. Ida, Per, Morten og jeg var tilpas nysgerrige, den måtte vi da straks ud og iagttage lidt nærmere.
Arrhd, hvor ulækkert. Det første vi sÃ¥ var en kæmpe phyton, ikke at dén var ulækker, men pÃ¥ glasruden ind til buret hvor den lÃ¥ og gloede pÃ¥ os, var sat en avisartikel op med fotos af en tilsvarende phyton. Heraf fremgik det hvor tyk den afbillede slange var, da man havde fundet den. Dernæst var der et foto af den opsprættede slange, med dens slugte og endnu ufordøjede bytte – en kvalt hvid mand.
I et split sekund fløj tankerne til risikoen, for og støde på en phyton af samme størrelse i Afrika, eller nogen af de andre slanger vi så for den sags skyld! For det fremgik af skiltningen, at alle slangerne var indfanget i henholdsvis Zimbabwe, Zambia og Malawi hvor vi havde været, Tanzania hvor vi var, og Kenya vi efterfølgende skulle til.
Ida og jeg kom også til at tænke på hammen, vi havde fundet fra en “sort mamba†forleden. Dens gift medfører døden efter bare 15 minutter, og er en af Afrikas farligste slanger. Det er derfor meget vigtigt ikke at gå for stille, bevæger man sig ind i højt græs. Man skal huske at larme eller trampe når der holdes tissepauser. “Kan I høre mig alle i væmmelige slanger, jeg tramper mig lige en vej igennem græsset og hen til buskadset der ovre.“