Det var så i dag vi havde planlagt at sejle ud til øen “Changure.†Et par lokale bådsfolk hyret nede ved havnen i går forsikrede os om, at de var til disposition hele dagen om vi ville, samt havde medbragt snorkel og svømmefødder som lovet, så vi også kunne dykke.
Forventningsfulde og særdeles optimistiske lagde vi fra land, og sejlede omkring 20 minutter før vi ankrede op ved koralrevet ud for øen. Her plaskede og svømmede vi omkring, og oplevede den eventyrlige verden, der befinder sig under havoverfladen. Klynger af betagende smukke forskelligfarvede koraller var baggrund for stimer af farverige fisk, der undrende gloede på et par boblende eksistenser. Ja for egentlig var det kun Per og mig der for søgte os ud i kunsten at dykke, og jeg kunne da godt mærke det var år siden sidst.
For at træne det lidt, at alle (også Ida og Morten fik en chance), sejlede vi ind til øen og gik ud fra sandstranden. Av for Helgoland og det der var værre, Morten og jeg svømmede lige ud i en stor koloni søpindsvin. Det var absolut ikke nogen god ide, og vi fortrak skyndsomt tilbage på land.
Changure er bl.a. også kendt for sin bestand af store gamle landskildpadder. Egentlig havde vi haft en forestilling om, at de vandrede frit omkring på øen, men i virkeligheden befandt de sig altså i en stor indhegning. Alligevel blev det en vældig sjov oplevelse.
Landskildpadderne kan blive over 150 år gamle, og det siges om deres alder, at den kan udregnes ved at tælle ringene på deres skjold, (nøjagtigt som vedet i en træstamme). Ærligtalt så aner jeg ikke om det er rigtigt, men konstaterede i stedet at de elskede og blive kløet på halsen. Jo mere man kløede, desto ivrigere strakte de sig.
Vi dasede og holdt siesta i middagsheden. Solen bagte, og nede på stranden daskede jeg lidt omkring i vandkanten, og samlede koralstumper op. Bagefter bad vi vores bådsmænd om endnu engang at sejle os ud på revet. Per og jeg dykkede en sidste gang, imens tidevandet hastigt steg. Det gik ud over vandets klarhed, hvorfor vi til sidst blev enige om, at nu måtte det være tid og sejle tilbage til Stone Town.
Det var ellers noget af en voldsom gyngetur vi fik. Blæsten tog hurtigt til, og stakkels Ida havde det rædselsfuldt hver gang bølgerne slog ind over den lille bÃ¥d, der pludselig syntes alt for lille og alt for langt ude i Det Indiske Ocean – men langt om længe, godt oversprøjtede og et par oplevelser rigere nÃ¥ede vi da i land.
Fik noget at spise, hentet vores bagage på hotellet, hvorefter vi gik ud for at lede efter en transport, der kunne køre os over til østkysten af Zanzibar. Vi havde fået oplyst at de billigste hoteller skulle ligge her, i modsætning til vestkysten .
Også denne køretur blev en oplevelse. Igennem frodigt landskab og igennem små maleriske landsbyer, da Morten impulsivt pludselig råbte “stooop†til vores taxa-mand, der forbløffet men resolut stod på bremsen.
På den anden side af gaden lå en lille forretning med rør i alle afskygninger og størrelser, og jeg skal love for vores taxachauffør gjorde store øjne, for Morten og Per gik over og købte et plastiknedløbsrør de fik savet ned til ca. 2 meters længde. Hvad i alverden… hvorfor?… og ville vi putte seks masai’er i nedløbsrøret? Hans udtryk signalerede tydeligt, hvide mennesker altså var meeeget mærkelige. Jeps, for det tog oprigtigt lidt tid og forklare hvordan vi på markedet havde købt seks masai-træfigurer, som vi ikke lige havde vidst hvordan vi skulle transportere hjem, før Morten altså pludselig fik øje på rørforhandleren.
Midtvejs på øen kom vi til et lille skovområde der hed Jozani, hvor vi var så heldige at se de sjældne røde colobus-aber. De findes vist kun på Zanzibar, og der er kun cirka 1000 individer tilbage.
Ved aftenstid ankom vi til byen Jambiani, hvor vi indlogerede os på “Shehe beach.“ Nåede kun lige at orientere os lidt, før tropenattens buldrende mørke indhyllede de to små bungalows vi havde lejet. Vi skulle vidst nu befinde os helt ude ved det store åbne ocean, på en rigtig bounty-strand omgivet af palmer og kilometervis af kridhvid sandstrand. Det skal blive skønt at vågne op til i morgen tidlig.