Først kl. 11.00 var alt pakket. Alle var spændte, og som Dave sagde, â€I skal nu pÃ¥ en rejse igennem det virkelige Afrika.†Vi startede med at krydse grænsen indtil Zambia, hvor vores første teltlejr blev opstillet nær byen Livingstone, nu pÃ¥ den modsatte side af Zambezi-floden.
Sammen med Ida og Per tog vi ind til byen og gik pÃ¥ marked, imens de andre tog ud for at se Vic. Falls, som vi jo selv havde set i gÃ¥r. Hvem der kiggede mest pÃ¥ hvem i den lille by er et spørgsmÃ¥l, for jeg tror vi var de eneste hvide. De lokale kvinder var klædt i farverige stoffer de viklede om sig som skørt, imens et andet stof vikledes omkring skulder og bryst, til at bære deres bagage eller børn – for ikke at tale om indkøbstasken eller kurven der af flere blev balanceret pÃ¥ hovedet.
Lidt om mønten. Vi vekslede for omregnet 300 D.kr. og fik 172.000 Kwacha, hvorfor vi følte os særdeles velhavende, helt i overensstemmelse med, hvad de indfødte også antog os for at være. Alle flokkedes om os for at sælge træfigurer eller skåle, da vi senere gik omkring på et marked i den anden ende af byen. Men det føltes ikke anmassende, for folk var samtidig utrolig venlige, og accepterede vores afslag.
Hen pÃ¥ eftermiddagen begyndte regnen pludselig at vælte ned. Uden regntøj hyrede vi en taxi tilbage til lejren, hvor vores guider styrtede rundt og smed regnslag ud over alle teltene. Indrømmet – vi havde været lidt nervøse for om alt vores bagage sejlede, men sÃ¥ galt gik det heldigvis ikke.
Lejren ligger i et indhegnet omrÃ¥de, ved siden af en â€lodge†der har en stor flot terrasse med udsigt ud over floden. Her sad vi da resten af vores gruppe dukkede op fra deres tur. “Hvis I skynder jer ned til floden kan I nÃ¥ at se den flok elefanter, vi lige har set krydse over.†Desværre nÃ¥ede vi det ikke, men mon ikke vi vil fÃ¥ muligheden senere pÃ¥ turen, for at se en Jumbo eller to.